Google Mybusiness profil – Kort Guide

I forlængelse af et indlæg på Facebook, hvor en bruger føler sig grundigt snydt af et knap så seriøst firma (betalte 3.000 og fik ikke engang en profil oprettet), har jeg valgt at lave en lille gratis ”lørdags guide” til alle iværksættere, der gerne vil have mere lokal synlighed med en Google Mybusiness profil.

Det passer meget godt ind hos os, da vi lige nu er ved at flytte og oprette flere kontoradresser og derfor også selv skal oprette et par nye G mybusiness profiler. Den ene vil blive brugt som eksempel.

Hvad er Google Mybusiness?

Eksempel på Google profilMybusiness er Googles håndsrækning til lokale virksomheder og en metode til at gøre lokale søgninger mere relevante.

Søges efter et produkt eller serviceydelse i kombination med geografisk betegnelse, vil Google vise søgeresultaterne anderledes og gøre brug af et oversigtskort og i visse tilfælde en stor højrejusteret infoboks.

På kortet vises relevante udbydere og klikkes på kortet vises informationer om hver udbyder.

Er din virksomhed særlig relevant for søgningen, vises din virksomheds informationer i en stor højrejusteret boks.

Hvordan kommer du med på kortet?

For at blive inkluderet, er det nødvendigt at fortælle Google, at din virksomhed eksisterer og hvor den er placeret -og særligt vigtigt, hvad den laver / tilbyder.

Det gør du ved at gå til Google Mybusiness og oprette din virksomhed.

Step by step guide

Google profil hvordan1: Start med at logge ind på Google Mybusiness og opret en ny virksomhed.

Opret dig her

Klik i højre hjørne på start nu og udfyld.

Har du allerede en G+ profil, så brug login derfra.

2: Udfyld informationer

Det første du præsenteres for, er en boks ved siden af et landkort.

Her skal du udfylde informationerne i boksen.

Under kategori skal du indtaste hvad din virksomhed primært tilbyder – der kan ikke frit vælges, men vælges mellem forud definerede kategorier, hvor du skal vælge den der kommer tættest på.

Her har jeg selv valgt Marketingvirksomhed, da SEO ikke er en valgmulighed.

Til sidst skal du vælge om din virksomhed leverer serviceydelser til kunder på deres egen adresse.

Herefter bliver du spurgt om du betjener kunder på den anførte adresse.

Her har jeg valgt 20 km fra adressen, da vi også har kontor i Århus.

Efter klik på bekræft, spørger Google om jeg vil bekræfte gennem POST nu – Det vil jeg gerne og det betyder,a t Google sender dig et postkort med en 4 cifret kode.

I løbet af 3 – 4 uger, modtager du dit postkort med koden og du kan nu logge ind på mybusiness og klikke bekræft.

Herefter vil der gå helt ned til et par timer og din profil er nu synlig i Googles lokale resultater.

Tilføjelserne

Google mybusiness guideEfter du har sendt din nye profil til bekræftelse og anmodet om kode på postkort vil du vende retur til et vindue, hvor du kan tilføje yderligere oplysninger og billeder.

Dit profilbillede (samt under identitet) bør være din virksomheds logo – Da det vises ved fremtidige posts.

Billedet skal gerne være: 250 x 250 pixel

Andre billeder skal minimum være 1080 x 610 pixel

Kategorier:

Tilføj gerne ekstra kategorier, hol dem så relevante som muligt

Åbningstider:

Vær særligt opmærksom på, at der i din profil vil være angivet ”LUKKET” i tidsrum ud over det du angiver.
Ved en webshop kan du derfor med fordel indtaste 00:00 til 00:00, så der altid står ”ÅBENT”

Webadresse for aftaleside:

Her bør du indtaste din kontaktside

Tlf til AdWords adresseudvidelse:

Her kan du angive det tlf du muligvis ønsker at benytte i AdWords annoncer, hvis du gerne ønsker mulighed for kunder at ringe direkte fra annoncerne.

Det kan dog tilrettes efterfølgende i AdWords.

FAQ:

Butikskode?

Er til internt brug, hvis du uploader flere fortegnelser og har ikke indflydelse på visningen af din profil

Etiketter:

Benyttes til f.eks. stedfortegnelser ”Århus Rådhus” ”Kulturhus Århus”